Kalenderudsendelser i DR's Radio 1980 - 1989
1980

Bag de 24 låger i u-landskalenderen gemmer sig billeder, der fortæller noget om dagens kalenderudsendelse i radioen. Hver morgen kl. 7:10 på P1 og med genudsendelse kl. 18:15 på P3 åbner nogle børn dagens låge. De snakker om lågebilledet og julen, og du hører en forsat historie om juleforberedelser og julehumør. Den 7-årige Rita er hovedperson i historierne, og sammen med lillebror og storebror gør hun sit til at sætte huset på den anden ende – og det påvirker ihvertfald faderens julehumør.

Historierne er skrevet af Gunnar Wille. 

1981

Kalenderudsendelserne i radio sendes kl. 7:10 på P1 og genudsendes kl. 18:15 på P3.

Bybørnene Martin og Lene forbereder sig til julen, mens de bor hos deres mormor på landet. Mormoderen og hendes bekendte fortæller hver dag spændende og eventyrlige beretninger om nisser, trolde og mange andre overnaturlige væsner.

1982

Kalenderudsendelserne i radio sendes på P1 kl. 7:10 og gentages på P3 kl. 18:05.

Bag lågerne gemmer sig billeder, der fortæller noget om de afrikanske eventyr, du kan høre i radioen.

Desuden kan du følge med i historien om >>Manden på øen<<, der fortæller om små og store mennesker, om forunderlige oplevelser og spændende oplevelser og spændende steder.

1983

Kalenderudsendelserne i radioen sendes kl. 7:10 på P1 og kl. 18:05 på P3.

Her kan du høre om menneskene, der bor på tropeøerne og om de ting, du kan se uden på kalenderlågerne. På bagsiden af lågerne kan du læse noget om de enkelte ting.

Bag kalenderlågerne gemmer sig de billeder, der hører til TV-udsendelserne.

1987

Pas godt på din radio i december.

Du skal bruge den, når du åbner dagens låge i u-landskalenderen.

Bag lågerne er der tegninger fra Grønland, og der hører en historie til hver tegning.

Historien kan du høre i radioen. Den handler om breve med julehilsener og ønskesedler fra danske børn til julemanden.

Hvis du er en af de mange tusinde børn, der hvert år skriver til julemanden – så ved du, hans adresse er: >>Julemanden, Grønland<<.

Du ved måske også, at Grønland er verdens største ø, og at det meste af øen er dækket af et kilometer-tykt lag is?

Derfor er det ikke så mærkeligt, at ingen endnu har fundet ud af, hvor på Grønland julemanden bor.

Men det kunne da være hyggeligt at møde ham.

Lyt til radioen i december, hvor vi drager mod nord for at finde julemanden. Afsted går det, i fly, med bil og på hundeslæde.

Følg med i radioen – for intet kan standse radiobølger, hverken polarkulde, vintermørke, is eller sne.

Din radio sender julekalender hver morgen og aften i december.

-          Mandag til fredag P2, kl. 7:10

-          Lørdag P2, kl. 8:10

-          Søndag P2, kl. 8:05

og alle dage genudsendes på P3, kl. 18:05.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.11 | 15:00

Jeg er nemlig rigtig heldig, at jeg stødte ind i en rar mand som dig og forhåbentlig bliver mine kalendere udstillet i 2018 et sted i Danmark.
Glædelig Jul

...
07.11 | 10:36

hej u-landskalender det er altid en fornøjelse at kigge forbi. Dejligt at det jeg startede bliver til en fantastisk hjemmeside, med skønne julekalendere.

...
16.12 | 22:07

Det gjorde Alletiders Julemand

...
07.12 | 18:41

Hvilken julekalendere blev sendt på tv2 i 2014

...
Du kan lide denne side